OM Somera

Vi vil så gerne være værdifulde

Uden at blive alt for selvhøjtidelige er det vores mål. Vi vil skabe bare lidt mere værdi. Værdi for jeres forretning. Værdi for jeres målgruppe. Og værdi for alle vores kollegaer, der beskæftiger sig med det arbejde dag efter dag.

... men sådan har det ikke altid været.


... i starten ville vi bare tjene penge til at købe øl i fredagsbaren

2013
Stiftet

Tilbage i 2013 blev Somera stiftet som et alternativ til det uigennemsigtige marked, der var blandt tekstbureauer.

2017
Rygsækken pakkes

Efter tre år med kontor i Aalborg og en håndfuld ansatte pakkede Kristian rygsækken, tog computeren under armen og rejste verden rundt, mens han drev Somera fra alle fire verdenshjørner. Det blev steppet til at gøre Somera til en remote-first-virksomhed.

2021
Hovedkvarteret lukker

Tre år senere lukkes hovedkontoret, og Somera transformeres til et 100 % remote-first-bureau. Vores ansættelser og medarbejdere dikteres ikke længere af placering. 

I stedet ansætter vi de dygtigste - ligegyldigt om de sidder i Ballerup eller Buenos Aires.

Internettet flyder over med dårligt indhold

... og vi ønsker ikke at bidrage med mere vand i pølen. 

Men vi har også syndet. Vi har skrevet uendeligt lange SEO-tekster, der ikke bidrog med nogen særlig værdi - andet end at skabe topplaceringer. 

Heldigvis er vi blevet klogere. I dag arbejder vi kun med virksomheder, vi selv tror på. Alt indhold fra vores hænder skaber værdi og gør læseren bare en smule klogere.

Vi prioriterer os selv - og så kunderne

Vi har alle familie, kærester og fritidsaktiviteter, vi elsker at bruge tid på. Faktisk elsker vi det mere end vores arbejde. Derfor er 70 timers arbejdsuger og overarbejde noget, der hører til hos McKinsey og Mad Men. 

I stedet holder vi tidligt fri for igen at gå friske på arbejde - og det resulterer sjovt nok også i bedre resultater for vores kunder.

Og så er vi ærlige

Vi laver fejl.

Nogle gange skaber vi ikke de vilde resultater, vi kunne drømme om, for vores kunder.

Deadlines har vi endda til tider spurgt vores kunder, om vi kunne skubbe. 

Én ting er dog altid sikkert: Vi er ærlige over for dig. 

Indtil nu har det fungeret allerbedst for os. Så det holder vi fast i.

Menneskerne bag ordene

Bag de ord, vi hver dag skubber ud over den digitale rampe, er der mennesker. Mød dem her.

Kristian Scharling
Indehaver & direktør
autograph
Mette Grønbæk
Senior copywriter
autograph
Camilla Ringsborg
Senior copywriter
autograph
Nadja Krogshave
Senior copywriter
autograph
Jakob Ebbekær
Journalist
autograph
Ida Gade
Junior copywriter
autograph
Victoria Andersen
Junior copywriter / va@somera.dk
autograph
James Creber
English copywriter / jc@somera.dk
autograph

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Indehaver

Skal vi hjælpe jeres virksomhed?

Tusinde tak. Din besked er nu sendt, og du hører fra os inden for de næste 24 timer.
Hovsa. Der skete en fejl. Prøv lige at tjek om alt er, som det skal være.