F&H Group er et multi-brandhouse bestående af 16 webshops med mere end 40 brands, heriblandt hovedwebshoppen kitchenlivingdining.com/dk/. Deres webshops var netop flyttet til en ny platform ved begyndelsen af samarbejdet, og de ønskede derfor hjælp til at få lavet inspirerende indhold i form af kategori- og brandtekster.
F&H Group A/S
Multi-brandhouse, B2B og B2C
Copywriting
December 2021 - juni 2022
The rich text element allows you to create and format headings, paragraphs, blockquotes, images, and video all in one place instead of having to add and format them individually. Just double-click and easily create content.
A rich text element can be used with static or dynamic content. For static content, just drop it into any page and begin editing. For dynamic content, add a rich text field to any collection and then connect a rich text element to that field in the settings panel. Voila!
Headings, paragraphs, blockquotes, figures, images, and figure captions can all be styled after a class is added to the rich text element using the "When inside of" nested selector system.
F&H prikkede os på skulderen i efteråret 2021, fordi de manglede et bureau, der kunne varetage opgaven med at skabe lækkert indhold, primært til deres hovedwebshop kitchenlivingdining.com.
Vores ønske var at få velskrevne og inspirerende kategori- og brandtekster, der både hjælper kunden med eventuelle spørgsmål og leder i retning af et salg. Og allerede fra begyndelsen vidste vi, at vi gerne ville samarbejde med Somera.
– Christina Fredsbo Nielsen, SEO-specialist hos F&H
Kort sagt skulle teksterne imitere den venlige medarbejder i den fysiske butik, som hjælper kunden, besvarer spørgsmål og fortæller om funktionerne. Alt sammen i en letforståelig tone, der inspirerer kunden til at placere produktet mentalt i sit hjem, allerede inden købet er foretaget.
Vi endte med at skrive cirka 180 kategori- og brandtekster på baggrund af udførlige briefs fra F&H med keywords og interne links.
F&H’s ønske var, at teksterne blev udformet i et levende sprog med fokus på at vække følelser, hvor søgeordene indgik som en naturlig del uden at tage for meget opmærksomhed. De skulle være velskrevne, men også sælgende.
Forløbet bestod først og fremmest i at forventningsafstemme ved hjælp af testtekster, som F&H kom med rettelser til. Derefter gik det slag i slag hver måned, hvor vi modtog et brief, som vi kunne arbejde ud fra. Gennem det halve år projektet varede, var der cirka fem forskellige tekstforfattere tilknyttet.
Samarbejdet har været et klart ønskescenarie uden bump på vejen. Den måde Somera er gået til opgaven på vidner om den professionalisme og erfaring, I har som bureau. I har virkelig været gode til at sætte de forskellige tekstforfattere ind i tingene.
– Christina Fredsbo Nielsen, SEO-specialist hos F&H
Fra både Someras og F&H’s side er forarbejdet blevet prioriteret højt, hvilket har gjort samarbejdet gnidningsfrit.
Generelt har samspillet mellem F&H’s grundige briefs og vores evne til at gribe bolden og løbe med den båret frugt.
Vi har prioriteret at lave meget udførlige briefs, som Somera har benyttet og løst på en yderst professionel måde. Når man har en ekstern afdeling tilknyttet med stor erfaring, og som kender branchen, kan samarbejdet ikke blive andet end ligetil.
– Christina Fredsbo Nielsen, SEO-specialist hos F&H
Alle produkter bærer på en historie eller association, der leder tankerne hen på et særligt minde eller en hverdagssituation. Dugen til jul, Margretheskålen til bagning, hyggetæppet til sofaen.
Hos Somera er én af vores spidskompetencer netop at blive fortrolig med et givent produkt på kort tid og sætte os i kundens sted. Derfor gik vi nysgerrigt til hvert eneste produkt i projektet med F&H.
Vi skrev alle tekster med afsæt i research omkring produktets funktion, og hvilke spørgsmål kunden kunne brænde inde med. Det kombineret med en stor forståelse for SEO og hvordan en tekst skal opbygges, så den rammer Google på den rigtige måde, har resulteret i et udbytterigt samarbejde, som vi er stolte af hos Somera.
Det har været tydeligt at mærke, at tekstforfatterne har lavet research, kigget rundt på vores side og generelt sat sig ind i tingene. Det var også rart, at det var de samme tekstforfattere gennem hele projektet. Det skabte en rød tråd i den samlede tone-of-voice – at det er det samme indhold, der bliver publiceret alle steder, så det ikke var i øst og vest. Det var vigtigt for os, og det har Somera løst virkelig godt.
– Christina Fredsbo Nielsen, SEO-specialist hos F&H
F&H har fået indhold på både kitchenlivingdining.com/dk/ og soedahl.com/dk/, hvor der er lagt vægt på tekster med en letforståelig og inspirerende tone-of voice og med de ønskede søgeord og interne links.
Teksterne er med til at højne indtrykket af webshoppen og give kunderne svar på de spørgsmål, de måtte have om de enkelte produkter.
Derudover har indholdet også bidraget til en stigning i den organiske trafik. Konkret er der sket følgende:
Det er udelukkende content og de interne links, der er skyld i stigningen. Der har ikke været hverken linkbuilding eller PR inde over. Kun en smule teknik på siden. Det er derfor primært indhold, der har flyttet det, og vi er virkelig tilfredse med de resultater og generelt med det gode samarbejde, vi har haft med Somera.
– Christina Fredsbo Nielsen, SEO-specialist hos F&H