Content marketing er en unik markedsføringsform, hvor det gælder om at tilbyde indhold, som jeres målgruppe efterspørger – og få det udover stepperne gennem nyhedsbreve, Facebook-annoncer og andre marketingtiltag.
Med relevant og brugbart indhold på jeres markedsføringsplatforme kan I nå jeres målgruppe.
Formålet med content marketing er derfor at markedsføre indhold, som er så inspirerende, at det lægger op til handling –og at de besøgende rent faktisk handler. Eksempelvis ved at købe jeres produkter. Men på en måde, der giver brugerne fornemmelsen af, at de selv tager et valg.
Det er vi som content marketing-bureau specialister i. Vi undersøger, hvad jeres målgruppe efterspørger, og derfra sammensætter vi tekster, der med brugbar viden og hjælp markedsføres på relevante platforme.
Content marketing vs. almindelig markedsføring
Content marketing er en moderne markedsføringsform, der adskiller sig fra traditionel markedsføring som eksempelvis reklamer. Det er i stedet en slags skjult ”reklame”, der passer langt bedre til de behov, som den moderne bruger har.
Hver dag udsættes vi for massive mængder af reklamer, der forsøger at sælge os produkter eller ydelser. Det er også i sidste ende formålet med content marketing, men det er derimod via et andet middel. Her er fokus i stedet på at markedsføre et originalt indhold med kvalitet, der giver brugerne relevant information skræddersyet til deres behov.
God content marketing leder kunderne til jer – ikke omvendt. Formålet med content marketing er, at kunderne selv kommer til jer takket være markedsføring af relevant indhold, frem for at I hiver og trækker i dem med traditionelle reklamer og bannere. Det giver dem i stedet et aktivt valg om at søge netop den viden, som I kan give dem. Og selvom målet i sidste ende er at skaffe kunder i butikken, foregår det på en mindre “aggressiv” og mere hjælpsom måde end traditionel markedsføring.
Content marketing og SEO
Når I fylder jeres hjemmeside eller online platforme med brugbart og unikt indhold, får det målgruppen til at blive hængende længere – den såkaldte dvæletid.
Er jeres tekster spækket med viden, som nuværende eller potentielle kunder kan bruge til noget, føler de sig sete. Indholdet er skrevet for dem – og ikke en algoritme. Det får dem til at søge efter mere brugbar information på jeres side og på den måde, holder I længere på dem. Selvom jeres tekster ikke er skrevet til en algoritme, er det alligevel en vigtig ranking-faktor for Google. For når Google kan se, at kunderne bliver på jeres side, tæller det positivt i ranking-regnskabet.
Positionér jer som eksperter og øg autoriteten
Vil I helst købe i en butik med en indlevende og rådgivende sælger eller i en butik med en uvidende og uengageret sælger? Svaret giver sig selv. Uvidenhed virker utroværdigt – og det sælger sjældent godt. Det gør derimod et troværdigt og oplysende indhold.
Derfor kan I med et gennemarbejdet og godt indhold vise jeres potentielle kunder, at I er eksperter på området. Det virker troværdigt og overbevisende. Og det er først og fremmest det, som det handler om, når I skal markedsføre jeres indhold.
Et content marketing-bureau ved, hvordan ekspertrollen fremhæves, og hvordan I markedsfører tekster, der med passion og viden oplyser og hjælper kunderne med brugbart indhold.
En langvarig og tillidsfuld relation
En relation opbygges ikke bare over natten. Content marketing er et langstrakt og fortløbende arbejde. Et forhold skal passes og plejes – og det skal forholdet til eksisterende og potentielle kunder også. Over tid skal I etablere jer som en troværdig og vidende ekspert på jeres område. Fra den rolle udspringer relationen.
Hvad leder jeres målgruppe efter?
Et content marketing-bureau interesserer sig altid for, hvor godt I egentlig kender jeres målgruppe. For da content marketing i bund og grund handler om at producere oplysende indhold, der matcher jeres målgruppes efterspørgsel – og ikke mindst markedsføre det via relevante kanaler – er det altafgørende, at I kender målgruppen.
Spørgsmålet er derfor, om I ved, hvad jeres målgruppe leder efter? Det kræver en dyb forståelse af, hvilke ønsker, udfordringer og behov jeres målgruppe står med. Uden det får I ikke det optimale ud af arbejdet – for så svækkes både kvalitet og relevans i indholdet.
Som content marketing-bureau hjælper vi jer med at tegne et tydeligt billede af jeres målgruppe og de ønsker og behov, som de står med. På den måde får I i jeres markedsføring et skarpt og brugbart indhold, der får besøgende til at blive til kunder – og de kunder til at vende tilbage efter mere.
Et content marketing bureau er eksperter i at skabe indhold, der henvender sig til jeres målgruppe, og som eksponeres gennem de rette markedsføringskanaler. Her er kunderne førsteprioritet – for det handler ikke bare om, hvad der kommer jer til gode, men hvad målgruppen finder brugbart og interessant. Det kommer jer til gode i sidste ende – for her vil det øge efterspørgslen og dermed også omsætningen.
Skal vi være jeres content marketing-bureau?
God content marketing møder jeres kunder i øjenhøjde, taler til deres behov – og får det værdifulde indhold markedsført gennem de rigtige kanaler. Det samme gør vi. Og derfor er content marketing noget af det, som vores tekstforfattere gør allerbedst. Vi sørger for at servere brugbart og informativt indhold med øjnene stift rettet mod jeres målgruppe og de markedsføringsplatforme, der bedst matcher jeres indhold. På den måde uddanner I jeres kunder og giver dem noget brugbart i forhold til deres behov.
Det giver større synlighed på Google, glade kunder og øget omsætning.