Service

Professionel tekstforfatter

Vi er 10 professionelle tekstforfattere hos Somera, der hver dag hjælper virksomheder nationalt og internationalt med deres content marketing til digitale kanaler.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan vi arbejder med tekstforfatning.

Få hjælp fra en erfaren tekstforfatter


Når I arbejder med Somera, får I tilknyttet en personlig tekstforfatter. Denne tekstforfatter lærer jeres forretning at kende, udvikler jeres tone of voice og har den løbende dialog med jer.

Vi har både senior- og juniortekstforfattere ansatte. Vores seniorer er dygtige tekstforfattere, der har arbejdet professionelt enten på bureau eller i anden virksomheder i mere end fem år.

Vores juniorer er tekstforfattere, der har kortere erhvervserfaring eller måske studerer på en relevant uddannelse sideløbende med deres arbejde hos Somera.


Alexander og Isabel sidder og taler om et konkret content marketing-projekt.

Alt arbejde kvalitetssikres

Selvom der kun er én tekstforfatter på jeres projekt, bliver det efterfølgende gennemlæst af en anden tekstforfatter eller vores content manager. På den måde fanges fejl, som tekstforfatteren eventuelt selv har overset, og der bliver set på teksten med en anden skribents kritiske øjne, så alle formuleringer rammes rigtigt.

Den ekstra revision er ikke blot en korrekturlæsning - men i lige så høj grad en kvalitetssikring, så det endelige produkt altid lever op til vores - og ikke mindst jeres - krav.

Senior copywriter Mette arbejder med en kundes hjemmesidetekster

Få hjælp på alle sprog

Vi har selv 8 tekstforfattere ansat hos Somera. Dertil samarbejder vi med dygtige freelance tekstforfattere, der arbejder på andre sprog.

Så skal I have skrevet tekster på engelsk, tysk, svensk, norsk eller andre sprog, kan vi også hjælpe her.

Mød vores team og lær den enkelte tekstforfatter bedre at kende her.

E-mail marketing specialist Andrea Vadsholt taler med sine kollegaer

Gode grunde til at bruge en erfaren tekstforfatter

At skrive er noget, vi alle kan. Men at skrive tekster som en professionel, er noget de færreste kan.

Skab en rød tråd i jeres kommunikation

Vores tekstforfattere sætter sig ind i jeres forretning og fanger jeres tone.

Det sikrer, at der kommer en rød tråd i alt, I kommunikerer ud.

Års erfaring med at skrive til digitale platforme

Vi arbejder hverken med reklameskilte eller brochurer. Vores tekstforfattere er digitale og arbejder hver dag med tekster til digitale kanaler.

Tekster, der vækker følelser

Alle kan skrive. Men de færreste kan skrive, sådan læseren føler sig draget, underholdt eller oplyst - og fremkalder en overlagt handling som at kontakte jer eller signe up til en demo.

Sådan foregår et samarbejde med vores tekstforfattere

Indledende

På det indledende møde afklarer vi jeres behov og jeres tone.

Ikon til højre
Arbejdsplan

Med det på plads udarbejder vi en plan for jeres tekster og sender den til jer.

Ikon til højre
Vi arbejder

Med content-planen på plads går vi i gang med arbejdet. Enten med jer inde over eller 100% selv.

Ikon til højre
Feedback

I er eksperterne på jeres forretning - ikke os. Derfor giver I løbende feedback, og vi retter til.

Ikon til højre
Levering

Efter jeres feedback har vi nu rettet til, og de endelige tekster leveres til jer.

FAQ

Hvad er en freelance tekstforfatter?

En freelance tekstforfatter er en tekstforfatter, der arbejder "freelance". Altså selvstændigt eller på et bureau, for så at virksomheder kan købe deres ydelser løbende.

Hvad er timeprisen for en freelancer?

Timeprisen på en tekstforfatter kan variere i høj grad alt efter, hvem der er tale om. Hos Somera er vores timepris 1.200 kroner + moms.

Har I også freelancere på andre sprog?

Vi har tekstforfattere, der skriver på dansk, svensk, norsk og engelsk. Dertil arbejder vi med tekstforfattere på andre sprog.

Hvad laver en tekstforfatter?

En tekstforfatter kan lave mange ting - men fælles for alt er, at det handler om det skrevne ord. Vores tekstforfattere arbejder både med hjemmesidetekster, white papers, kommunikationsstrategi og content marketing.

Kan vi følge med i arbejdet nogle steder?

Vi gør meget ud af at holde jer løbende opdateret på vores arbejde. Derfor får I adgang til vores arbejdsdokumenter, hvor I kan følge med.

Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Indehaver

Få sat gang i jeres content marketing. Kontakt os her.

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.

Tekstforfatterens FAQ

Hos Somera er vi et hold af kommunikationsspecialister. Det betyder, at vi kan skabe unikt indhold, der konverterer jeres besøgende til leads eller betalende kunder.

Vil I blive lidt klogere på, hvad en tekstforfatter laver, så læs med her.

I får her svarene på:

  • Hvad er en tekstforfatter?
  • Hvad kan vi bruge en tekstforfatter til?
  • Hvad koster en tekstforfatter?
  • Hvad består en tekstforfatters arbejde i?
  • Er alle opgaver interessante for en tekstforfatter?
  • Hvad er en god tekst?
  • Vi har ikke brug for en tekstforfatter!

En dygtig tekstforfatter med sans for kommunikation og SEO kan gøre en kæmpe forskel for jeres online profil.

Sådan vælger I den rette

Men hvordan kan I være sikre på, at tekstforfatteren leverer varen og giver jer den ønskede effekt på jeres besøgstal, kunder og ranking?

Det er ikke altid let at vurdere en tekst eller et tekstbureau på forhånd – især fordi mange vælger at hyre et bureau eller en freelancer, fordi de netop ikke selv er eksperter på området. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke opgaver de tidligere har lavet. Tag eventuelt et kig på nogle af vores tidligere cases, hvor I også kan få et indblik i, hvordan vi arbejder.

Vi går ind for åbenhed, og derfor er vores arbejdsproces også tilgængelig for jer. Det betyder, at I har mulighed for at kontakte vores tekstforfattere direkte og følge med i, hvor langt vi er med arbejdet – og I er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

En dygtig tekstforfatter skal kunne:

  • Skrive levende, kreative og korrekte tekster
  • Skrive ud fra jeres ønsker og til jeres målgruppe
  • Skrive tekster, der både fanger læserens og søgemaskinernes hjerte
  • Skrive en tekst, der giver læseren lyst til at handle (for eksempel at købe)

En af fordelene ved at vælge os frem for en freelance-tekstforfatter er, at I er garanteret en bred vifte af forskellige kompetencer.

Vi sørger for at teame jer op med den tekstforfatter, der kender mest til jeres fag og derfor har den bedste baggrundsviden om den vare eller ydelse, I sælger.

Vi har absolut intet imod, at I stiller store krav til os. Nærmere tværtimod. Hos Somera er det vores ambition at levere de bedste tekster. Hver gang. At levere sublimt content er en værdi for os, og det betyder, at I får gennemarbejdede tekster fra dygtige og motiverede tekstforfattere.

Det er en tekstforfatter ikke

Nu er der også opgaver, som en tekstforfatter ikke påtager sig. Og for at lette vores fremtidige kommunikation får I her et par eksempler på, hvad en tekstforfatter ikke er.

En tekstforfatter er ikke det samme som en korrekturlæser

En tekstforfatter kan godt læse korrektur, men en tekstforfatter er ikke det samme som en korrekturlæser. De to ting hænger i mange sammenhænge sammen, men ultimativt er det to forskellige professioner.

En tekstforfatter er derimod en person, der kan hjælpe jeres virksomhed med at nå et ønsket forretningsmål ved hjælp af online markedsføring. Med viden om netop jeres målgruppe er en tekstforfatter en person, der booster jeres virksomhed med veltilrettelagt indhold.

Korrekturen er bare prikken over i’et, og selvom alle vores tekstforfattere ved alt om grammatik, så har vi hos Somera et princip om, at der altid mindst skal to par øjne på en tekst. På den måde sikrer vi os, at fejlplacerede kommaer, tastefejl og deslige ikke finder vej til jer, ligesom vi også internt sparrer på opgaven helt overordnet i forhold til stil og indhold.

En tekstforfatter er ikke en personlig business coach

En tekstforfatter kan ikke hjælpe jer med at vurdere udbud og efterspørgsel. Og en tekstforfatter kan heller ikke fortælle jer, i hvilken retning I bør tage virksomhed.

Det betyder dog ikke, at vi hos Somera ikke vil give jer gode råd. For at kunne skrive en god og sælgende tekst til netop jeres webshop er det vigtigt, at vi ved, hvad I står for – og hvad I sælger.

Med de rigtige informationer kan vi nemmere give jer kvalitetstekster, der viser, at I er eksperter på jeres område. Vi vil hellere end gerne hjælpe, og vi skyr bestemt ikke en udfordring – men vi kan ikke hjælpe jer med at udvikle et produkt eller spå om markedets udvikling.

Hvad kan vi bruge en tekstforfatter til?

Der er mange gode grunde til, at I bør bruge en tekstforfatter. Mange tænker måske, at de da sagtens kan skrive tekster selv, som godt kan fungere. Og nogle gange er der også gode grunde til at skrive egne tekster.

Sandheden er dog, at man finder mange halvhjertede og uprofessionelle tekster på en del hjemmesider – og det kan påvirke læserens indtryk af jeres virksomhed.

Brug en tekstforfatter – og få mere tid til jeres virksomhed

At skrive en god tekst tager lang tid, og det går ud over tid, som I garanteret kunne bruge bedre andre steder. Overlad i stedet opgaven til os. I får en velskrevet og spiselig tekst, der kan levere det ønskede udtryk.

Lad os etablere jer som eksperter med en tekst, der afspejler jeres værdier

Brænder I ikke for at skrive, ses det hurtigt i teksten. Og så smutter jeres besøgende med stor sandsynlighed over på en konkurrerende side. Bringer jeres tekster et præcist budskab og er de nemme at læse og forstå, har I nemmere ved at etablere jer som eksperter over for jeres kunder.  

Gode tekster fanger læseren – og holder dem på jeres hjemmeside

I har kun et øjeblik, og derfor er det ekstra vigtigt, at I udnytter især jeres introducerende tekster til fulde. Undersøgelser viser, at besøgende på en hjemmeside på meget få øjeblikke bestemmer sig for, om de vil blive der eller ej.

I har derfor kun et splitsekund til at fange jeres læser (eller skræmme personen væk).

Brug øjeblikket fornuftigt, og præsenter en velskrevet tekst, der henvender sig direkte til jeres nye besøgende. En tekstforfatter kan skrive en tekst, som er koncis og skåret ind til benet, og når I skal fange nye besøgende, skal der ikke herske nogen tvivl om, hvem I er, eller hvad I sælger.

Hvad koster en tekstforfatter?

Når I kontakter en tekstforfatter, er I garanteret interesseret i at høre, hvad prisen er. Nogle tager pris pr. ord, mens andre har en fast timepris.

Hos Somera har vi en timepris på 850 kroner eksklusiv moms, men det siger ikke ret meget om, hvad man egentlig får for pengene. Derfor uddyber vi altid, hvad de forskellige elementer i opgaven koster, så I ved, hvor lang tid vi bruger på de forskellige tekstdele.

Hos Somera arbejder vi ikke ud fra pris pr. ord af den simple årsag, at vi ikke mener, at flere ord nødvendigvis er flere penge værd. Vi vil meget hellere bruge tid på at skære en tekst ned fra 800 ord til 500 velvalgte ord – godt indhold er nemlig spiseligt indhold.

Og selvom I måske har fået tudet ørerne fulde af, at det er meget vigtigt med store mængder af indhold på jeres side, skal I stadig huske på, at teksten skal give mening og være læseværdig. På den måde bliver jeres besøgende nemlig længere på jeres side, hvilket Google belønner.

Læs mere om vores prispolitik her →

Hvad består en tekstforfatters arbejde i?

Der er stor forskel på de opgaver, vi får ind, og derfor ligner en tekstforfatters arbejdsdage sjældent hinanden. I alle vores arbejder har vi dog generelt stor fokus på:

  • At give teksterne gode, interessante og kreative over- og underoverskrifter
  • At flette de rigtige søgeord naturligt ind i teksten – og også at komme med forslag til relaterede begreber, synonymer og long-tail-former af jeres søgeord
  • At skrive interessante og informative tekster, der giver jeres besøgende lyst til at læse dem – og huske dem bagefter
  • At markedsføre jeres virksomhed, så I på sigt tiltrækker flere kunder
  • At give læseren en sikker fornemmelse af, hvem I er, hvad I sælger, og hvad I repræsenterer
  • At skrive tekster, der er spiselige og til at forstå, så det er nemmere at navigere rundt på jeres side
  • At lave dybdegående research på både jeres hjemmeside og det fag, I beskæftiger jer med

Er alle opgaver interessante for en tekstforfatter?

Kort sagt nej. Der vil altid være noget, der er mere eller mindre interessant, men som tekstforfatter kan man ikke altid vælge og vrage efter ens egne interesser. Heldigvis er vi gode til at finde præcis den vinkel, der på bedste vis gør teksterne interessante.

Derudover har vi fordelen af at være et team af forskellige tekstforfattere, som hver især har vores speciale. Derfor vil jeres opgave altid blive matchet med den tekstforfatter, som passer bedst dertil. I kan blive klogere på vores tekstforfattere og deres forskellige ekspertområder her.

Vores tekstforfattere elsker at skrive, og uanset om det handler om luksusferier eller kloakering, er vi altid klar på en udfordring.

Har I andre spørgsmål til tekstforfatterfaget, er I altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Hvad er en god tekst?

Korrekte kommaer skal der selvfølgelig til, men en tekst er ikke god, bare fordi kommaerne er placeret de rigtige steder. Grammatik er vigtigt i forhold til at skrive gode tekster, men hos Somera er vi bevidste om, at en god tekst bør og skal bestå af meget mere end det.

En ting er at skrive en tekst. Noget andet er at skrive en tekst, der fanger læseren.

En god tekst skal få jer til at fremstå som eksperterne. Og så skal den naturligvis være interessant og let at læse og forstå, så jeres potentielle kunder får lyst til at bruge tid på den. Gode tekster skal fastholde jeres besøgendes opmærksomhed, men de skal også være SEO-venlige. SEO-venlige tekster skabes både via lækkert, læsevenligt indhold såvel som professionel brug af søgeordene.

Og netop hvad inkludering af søgeord angår, har I brug for en professionel tekstforfatter. Brugen af disse termer kræver nemlig et helt specielt øje for sproget. Er søgeordet ikke brugt naturligt, får læseren hurtigt en dårlig læseoplevelse og smutter videre til en konkurrerende side.

Ønsker I effektive markedsføringstekster, der øger dit online-salg, kan vi hjælpe jer. Der er intet hokuspokus over det. Blot en data-orienteret tilgang krydret med tekster på allerhøjeste niveau.

Vi har ikke brug for en tekstforfatter!

Det kan da ikke være så svært at skrive en tekst, kan det? Ved første øjekast er det heller ikke ligefrem raketvidenskab, men sandheden er, at der er mange tanker og meget arbejde bag en god og velskrevet tekst. Kan I genkende jer selv i et af nedenstående udsagn, kunne jeres virksomhed med stor sandsynlighed nyde godt af et samarbejde med en professionel tekstforfatter:

Vi kan da sagtens skrive teksterne selv!

Det kan I måske også, men hvis I gerne vil skrive jeres egne salgs- og markedsføringstekster, skal I lige overveje, om I har tiden til det. Gode og sælgende tekster tager tid – selv for den mest garvede og professionelle tekstforfatter. Har I heller ikke den indsigt, der kræves for at stykke en vellykket tekst sammen, vil I langt fra få det optimale ud af dit arbejde.

En hjemmeside kan sagtens ranke godt på Google uden gode tekster

Både og. Google er i løbet af de sidste år blevet meget klogere og kan sagtens se igennem tekster, der kun er der for SEO’ens skyld. Der kan for eksempel være tale om dårligt producerede tekster fyldt til randen med keywords.

Keyword stuffing virker ikke og skæmmer teksten. Derfor bliver de billige tekster meget dyre i længden. Både fordi ingen gider at læse dem, og fordi Google kun belønner jer med en ringe placering.

Der er jo ingen, der læser teksterne alligevel

Selvom det er de færreste, der læser alt indhold på en hjemmeside, er det stadig vigtigt, at dit budskab er klart og præcist. Jeres besøgende skal med det samme møde tekst i øjenhøjde, der klart fortæller om jeres ydelser og services.

Teksterne skal sørge for, at jeres læser ikke forlader hjemmesiden – men bliver der, fordi I rammer det behov, som han eller hun har.  Og det er lige præcis det, vores tekstforfattere kan hjælpe jer med.


Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Indehaver

Få sat gang i jeres content marketing. Kontakt os her.

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.