Grafikr

Udarbejdelse af kommunikationsstrategi

Fakta

Kunde
Grafikr A/S
Industri
Webudvikling
Service
Brand story
Projektdato
Januar 2020

Stats

Udfordringen

Helt grundlæggende havde Grafikr den udfordring, da de var usikre på deres generelle identitet. Spørgsmål som;

  • Hvem er vores drømmekunde?
  • Hvilken type bureau er vi?
  • Hvad anser vores kunder som vores styrker?

havde partnerkredsen svært ved at besvare.

Det gjorde, at de ikke var i stand til at stille skarpt i hverken deres kommunikation eller markedsføring.

Som Erik Holflod, en af partnerne i Grafikr, selv fortæller;

“Shopify er den niche, som vi har valgt at dygtiggøre os i. Udfordringen var, at vi ikke havde kommunikeret dette ud til omverden. På vores hjemmeside og i vores markedsføring skiltede vi stadig med andre ydelser, og det gav et meget bredt og upræcist billede af, hvem Grafikr var”

– Erik Holflod, Partner, Grafikr


Løsningen

Fra spredehagl til skarpskytte

Efter en indledende dialog blev vi enige om, at der skulle udarbejdes en klar brand story for Grafikr.

En brand story, der helt konkret sætter ord på, hvem Grafikr er, hvad de gør – og hvem de gør det for.

I samme ombæring ville Grafikr gerne have et slogan, der kunne skabe en rød tråd igennem hele deres kommunikation.

For at komme ind under huden på Grafikr tog vi en tur ned på deres kontor i Randers, hvor vi afholdte en fire timers workshop.

“At mødes på den måde, som vi gjorde med Somera, skabte meget tryghed for det videre forløb, hvilket jeg sætter pris på. Det viser også, at de tager sig tid til opgaven. Vi skulle igennem en masse spørgsmål, som startede nogle interessante snakke og diskussioner, som vi måske aldrig ville have haft, hvis det ikke var for Somera.”

– Erik Holflod, Partner, Grafikr

På workshoppen kørte vi igennem hele Grafikrs identitet, hvem deres drømmekunder er, hvad deres bedste opgaver er, og ikke mindst – hvor de rent faktisk tjener deres penge. For hvorfor ikke målrette sin markedsføring mod den type af kunder, man tjener flest penge på?

Ligeledes talte vi med medarbejderne om, hvad de syntes, Grafikrs største styrke er.

Det kan være udfordrende selv at grave sig ind til kernen af ens egen forretning. Og her kan det være guld værd at hive kræfter ind udefra, der ved præcis, hvad de skal spørge om – og som kan se det hele i et større perspektiv.

Grafikrs tagline er et godt eksempel på, hvor stor en forskel der er i deres kommunikation.

Hvor det første, man mødte på deres hjemmeside, før var:

“Skræddersyet udvikling og design til alle brancher”

Er det nu:

“Shopify-bureauet for ambitiøse startups”

Efterfølgende foretog vi en række interviews af Grafikrs medarbejdere såvel som kunder for at få en bredere indsigt i, hvem de er - og hvordan deres samarbejdspartnere tænker om dem.

I løbet af vores interviews med kunder, opdagede vi, at kunderne havde svært ved præcist at pinpointe, hvad Grafikr egentlig er.

Er de et udviklingshus? Et webbureau? Et onlinebureau? Et Shopify-bureau? Eller noget helt femte?

Resultaterne

Med afsæt i vores workshop og samtalerne med deres kunder fik vi én gang for alle defineret, hvem Grafikr er – og hvad de skal slå på i deres kommunikation. Helt konkret kunne vi aflevere en skreven kernehistorie, der definerer, hvad Grafikr er for en virksomhed – og hvorfor de er til.

Dertil udarbejdede vi en tydelig tone of voice, der fungerer som en brugermanual for Grafikrs kommunikation. En tone of voice, der definerer, hvordan Grafikr kommunikerer – helt ned til mindste detalje.

Vi ved nu med 100% sikkerhed hvad vi skal kalde os. Vi er et 100% Shopify-bureau, som hjælper ambitiøse start-ups. Det føles rart at sige. Og det føles rigtig.

Det er nyt i vores kommunikation, så det er noget, vi også selv er ansvarlige for at føre korrekt ud i livet – og det er en løbende process. Kristian har serveret det til os på et sølvfad. Nu skal vi bare leve efter det.

Derudover har vi fået et catchy udtryk, digital dominans, som vi kan bruge som en rød tråd igennem hele vores markedsføring. Det udtryk beskriver kort og kontant hvem vi er – og ikke mindst hvad vi gør for vores kunder.”

– Erik Holflod, Partner, Grafikr

Kundebedømmelser

Erik Holflod

At mødes på den måde, som vi gjorde med Somera, skabte meget tryghed for det videre forløb, hvilket jeg sætter pris på. Det viser også, at de tager sig tid til opgaven. Vi ved nu med 100% sikkerhed, hvad vi skal kalde os. Vi er et 100% Shopify-bureau, som hjælper ambitiøse start-ups. Det føles rart at sige. Og det føles rigtigt.

Erik Holflod

Founder @ Grafikr

Dennis Nick Hansen

Vi har med stor tilfredshed brugt Somera til at hjælpe med al vores kommunikation. Vi har meget på hjertet, men ender med at bruge alt for lang tid på at skrive noget, som vi ikke selv er tilfredse med. Gennem en behovsafdækkende dialog, samt udarbejdelse af brand story og tone of Voice, er vi blevet helt trygge ved at sende opgaver til Somera, hvilket vi har gjort i stor stil. Varm anbefaling herfra.

Dennis Nick Hansen

CEO @ Trailhub.io

No items found.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Indehaver

Skal vi hjælpe jeres virksomhed?

Tusinde tak. Din besked er nu sendt, og du hører fra os inden for de næste 24 timer.
Hovsa. Der skete en fejl. Prøv lige at tjek om alt er, som det skal være.