Hvad siger Google om tekster skrevet af AI? Her er svaret

Det er nu mere end et år siden, at ChatGPT gjorde sit indtog i vores verden, og AI er gået fra at være banebrydende til en normal del af vores hverdag. 

I den anledning er det oplagt at se på, hvad Google egentlig siger om brug af AI, når det kommer til SEO og tekstforfatning. 

Der er mange teorier, postulater og misforståelser, når det kommer til det lidt sårbare emne. Det jeg kommer omkring i dette indlæg, vil ikke være min holdning. Det er ordret, hvad Google siger om brugen af AI og tekstforfatning. 

Google har skiftet holdning undervejs 

I løbet af det sidste år har Google selv ændret deres holdning. Man kan antage, at Google på et tidspunkt erkendte, at de var nødt til at omfavne AI (i form af deres egen pendant til ChatGPT, Bard) i stedet for at bekæmpe det.

Tilbage i august 2022 rullede Google deres “Helpful Content Update” ud. Her var overskriften

“More content by people, for people in Search”

AI-content er ikke problemet - men indhold kun for rankings er

I november gør Googles Search Laison, Danny Sullivan, det endnu engang klart, at problemet ikke er AI-content..

Problemet er ifølge Googles egne guidelines ofte hensigten med indholdet. 

“Using automation—including AI—to generate content with the primary purpose of manipulating ranking in search results is a violation of our spam policies.”

Udfordringen med AI-genereret indhold - både i forhold til Google og læseren

Indtil nu kan konklusionen lyde ret klar. Hvis ikke jeg bruger AI til at manipulere med mine søgeresultater, kan jeg bruge AI i flæng. 

MEN. 

Og der er et men. 

Måske går AI-indhold ikke imod Googles retningslinjer. Men arbejder det med Googles retningslinjer? 

Følger du mig på LinkedIn eller læser bloggen her, vil du have opdaget, at E-E-A-T er noget, der fylder meget i vores såvel som Googles bevidsthed. 

Googles egne ord er som følger: 

“(..) those seeking success in Google Search should be looking to produce original, high-quality, people-first content demonstrating qualities E-E-A-T.”

E-E-A-T står for:

  • Experience
  • Expertise
  • Authoritativeness
  • Trustworthiness

Ingen af ovenstående kan blindt tilskrives ChatGPT eller AI som helhed. AI er trænet på en kæmpe datamængde. Korrekt og ukorrekt data. 

Så bruger man udelukkende AI til at skrive ens indhold, får man svært ved at leve op til Googles retningslinjer. 

Konklusion: Kan jeg bruge AI til at skrive mit indhold? 

Det nøgterne svar fra Google: JA. Hvis du bruger det ordentligt. 

Kan jeg bruge AI til at spytte 100 artikler ud på en dag uden selv at redigere, faktatjekke og arbejde med E-E-A-T med håbet om at få en masse rankings? 

Ja. 

Er det imod Googles egne guidelines? JA. 

Sådan bruger jeg AI i mit arbejde 

Indtil nu har jeg prøvet at holde min personlige holdning udenfor. Mit levebrød er trods alt at hjælpe virksomheder med at skrive pokkers godt indhold, der uddanner og hjælper deres målgruppe. 

Jeg bruger selv AI i min hverdag. 

Hver. Dag. 

Jeg bruger ikke AI til at skrive mine tekster. Min erfaring med dette er desværre, at sproget, strukturen og indholdet bliver af så lav kvalitet, at jeg skal bruge markant længere tid på at redigere det, end det tager selv at skrive det. 

I stedet bruger jeg AI til: 

  • At skrive outlines 
  • At brainstorme 
  • At opsummere lange, tunge researchartikler for mig
  • At lave topic clusters 
  • At hjælpe mig med søgeordsanalyser 
  • At give feedback på tekster 
  • At udpege slå- og stavefejl i mine tekster 

Kort sagt bruger jeg AI til alt det, der kan hjælpe mig før og efter, jeg skriver teksten. Jeg er kæmpe fan af AI og gør alt for at mestre dette fantastiske værktøj. 

Samtidig kender jeg også dets begrænsninger. 

Vil du lære mere om content marketing?

Gør som mere end 2.000 andre marketers og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Hver uge gør vi vores bedste for bare at gøre dig en smule klogere på content marketing.

Fedt! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
Hovsa. Der gik noget galt. Prøv lige at tjekke din e-mail en ekstra gang.
Få styr på jeres kernefortælling

Vil du lære, hvordan selv laver content markedsføring?

Heldigt for dig. Jævnligt prøver vi at tømme vores hjerner og transformere tanker til håndgribelige whitepapers, der hjælper dig med at gøre det hele selv. Download det seneste her. Eller se alle de andre, vi har skrevet herunder.

Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Founder
Navn
E-mail
Telefonnummer
Din besked
Send din besked

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.