Du kender det selv. Når du er på farten eller ude at rejse, er der nogle situationer, hvor du har behov for et ekstra skub til at komme videre. Det kan være en forbipasserende, der guider dig mod den rigtige retning af hotellet, en venlig medpassager, der minder dig om, hvornår du skal af, eller en lokal, der giver dig tips til de allerbedste, undervurderede spisesteder. Alle sammen forskellige, gavnlige inputs, der taler ind i nøjagtig den situation, du står i lige nu og her.
Sådan arbejder vi også med e-mail marketing. Vi sørger for at aktivere, engagere og fastholde dine kunder med værdiskabende kommunikation, som tager udgangspunkt i det stadie på kunderejsen, de befinder sig.
Det nytter ikke noget at booke hotellet, før man overhovedet ved, om man kan tage fri. Eller for den sags skyld booke returbilletten uden at have billetten dertil. Det samme gælder for e-mail marketing.
Det er vigtigt at tale ind i det mindset, som optager kunden lige her og nu, når du tager kontakt. Er vedkommende allerede en del af jeres faste kundeportefølje? Eller har vedkommende kun vist sin interesse ved at oplyse sin mail?
Skab den værdi, som giver mening for dem - eller som de endnu ikke er klar over, du kan tilbyde. Ræk ud og informer dem om, hvorfor du eller dit produkt er relevant for dem, hvis de endnu ikke er en del af din kundeportefølje.
Omvendt skal du ikke bombardere dine faste kunders indbakke med selviscenesættende reklame, men tværtimod blive ved med at fodre relationen med tilbud, fascination og nyheder.
Når du møder de enkelte kunder i øjenhøjde, har du langt større mulighed for at influere dem. Enten med et nyt, spændende produkt eller fastholde din position i deres bevidsthed med kontinuerlige teaser-mails, som på sigt kan generere salg fra dem.