Topic Clusters | Tag ejerskab over jeres vigtigste emner med verdens nemmeste SEO-strategi

I dette blogindlæg beskæftiger vi os med topic clusters. Topic clusters er, hvis du spørger mig, verdens nemmeste content marketing-strategi. Og en genial genvej til at give jeres SEO et løft.

Ikke nok med, at den er nem, så har den dannet fundament for de største content marketing-projekter, vi nogensinde har lavet.

Med topic clusters får I ikke bare struktur, orden og fokus i jeres content marketing. I får også arbejdet med jeres interne linkbuilding, gjort jer til eksperter på vigtige emner og giver brugeren en god oplevelse på jeres hjemmeside.

Når du har læst dette indlæg, vil du have fuldstændig styr på:

Hvad topic clusters er
Hvorfor topic clusters har effekt i SEO
Hvad kernebegreberne pillar page, supporting pages, interne links og topical authority betyder
Hvordan I selv anvender topic clusters strategien

Til slut giver jeg dig 6 gode råd til at opnå succes med topic clusters. 

Topic clusters og SEO: Fokus på emner frem for søgeord 

Topic clusters er en strategi til at rangere højere i søgemaskinerne ved at fokusere på emner frem for søgeord.

Helt konkret går det ud på at have en række indholdssider på jeres hjemmeside, der kollektivt dækker et emne - og som forbindes med interne links.

Ved at bruge topic clusters strukturerer I jeres indhold, bliver synlige på flere søgninger og øger jeres organiske trafik. Det er dermed både en SEO-strategi til at tiltrække flere besøgende til jeres hjemmeside - og en hjælp til internt at skabe overblik og fokus i jeres content marketing.

Hvorfor bruge topic clusters?

I 2013 kom Google med algoritmeændringen Hummingbird, der blev starten på en grundlæggende ændring i, hvordan søgemaskinen sorterer indhold. 

Før Hummingbird ville Google vise de søgeresultater, hvor søgeordet dukkede op flest gange. Men algoritmeændringen betød, at Google begyndte at forstå forskellige søgeords kontekst og sammenhæng. Det blev dermed startskuddet til, at Google begyndte at sortere søgeresultater efter søgehensigt.

Siden 2013 er Googles algoritme kun blevet mere kompleks - og den komplette kortlæggelse af algoritmen er endnu en hemmelighed, som kun Google selv kender. Men vi ved, at søgehensigt, relevans og kvalitet er de vigtigste faktorer at rette sig efter, hvis man vil øge sin synlighed i søgemaskinen. 

Det er her topic clusters kommer ind i billedet. 

Hvad topic clusters helt præcist er, og hvordan de fungerer, kommer vi ind på lige om lidt. Men lad mig starte med at slå fast, hvorfor det virker.

Topic clusters taler ind i Googles algoritme, fordi:

  1. De giver topical authority 
  2. De forbedrer jeres hjemmesides struktur
  3. De skaber fokus i jeres content marketing-strategi

Og så siger det næsten sig selv, at jo flere sider med forskelligt content, I har, jo flere forskellige søgninger har I mulighed for at dukke op på. Det giver jer desuden mulighed for både at erobre 1., 2. og 3. pladsen på en søgning.

Hvad er topical authority?

Når I opbygger topic clusters, opnår jeres domæne topical authority.

Topical authority er, når en hjemmeside opnår stor synlighed og autoritet inden for et emne ved at have dækket dét udtømmende. 

Topic clusters giver topical authority, fordi internet-crawlere identificerer, at I med flere sider om samme emne formår at dække emnet fyldestgørende. Og når I bruger interne links, bliver det endnu tydeligere, at jeres forskellige sider dækker det samme emne.

Jeres autoritet på et emne - og dermed jeres chancer for at rangere højt - styrkes derfor, jo mere og bedre indhold, I har tilgængeligt om det givne emne. 

Sådan påvirker jeres struktur på hjemmesiden jeres rang

Ved at opbygge topic clusters og organisere jeres indhold ved brug af interne links forbedrer I jeres hjemmesides struktur. 

En god hjemmesidestruktur er afgørende for, om Google forstår jeres hjemmesides hensigt. For ligesom at Googles algoritme kan gennemskue, hvilken hensigt der ligger bag en søgning, er det også nødvendigt at forstå hensigten bag alt tilgængeligt indhold, når de skal hive de mest relevante søgeresultater frem. 

Ved at bruge topic clusters hjælper I derfor Googles algoritme med at forstå, hvilke søgninger I er relevante for - og øger dermed jeres chancer for at dukke op på flere.

Et redskab til jeres content-marketing strategi

Topic clusters er samtidigt et redskab til at lægge en målrettet, effektiv content marketing-strategi. 

Ved at strukturere jeres indhold efter de søgehensigter, I gerne vil rangere på, gør I det lettere at finde ud af, hvilke emner I skal dække for at øge jeres organiske trafik mest muligt.

På den måde undgår I at spilde tid på at lave content, der stikker i for mange forskellige retninger, og I har i stedet et godt udgangspunkt for at dominere de søgeord, I gerne vil have større synlighed på.

Sådan opbygger I en topic cluster

En topic cluster består af tre dele:

  1. En pillar page
    Emnets “hovedside” - det vil sige den indholdsside, der dækker hovedemnet, som jeres topic cluster bygges op om.

  2. Flere supporting pages
    Indholdssider, der dækker underemner relateret til jeres hovedemne.

  3. Interne links
    Hyperlinks, der forbinder jeres pillar page med jeres supporting pages.
En topic cluster som bruges til content marketing

Skriv en grundig pillar page

Jeres pillar page er grundstenen i jeres topic cluster. Det er her, I går i dybden med hovedemnet. 

Emnet for jeres pillar page bør være bredt nok til, at der er flere underemner at dække inden for emnet, men heller ikke så bredt, at det bliver for uspecifikt. Formulér jeres hovedemne, som er det, jeres topic cluster skal handle om. Det skal være specifikt - og ikke alt for bred.

For eksempel vil “marketing” være for bredt, hvorimod “content marketing” er mere specifikt, men ikke så snævert at der ikke er underemner at dække.

Der er ikke et magisk nummer på, hvor lang jeres pillar page bør være. Men idet den er fundamentet for jeres topic cluster, bør den være udtømmende, og den vil med god sandsynlighed blive den længste af jeres sider.

Eksempler på pillar pages:

Understøt med flere supporting pages

Supporting pages er sider med en indholdsmæssig tyngde, der gør, at de kan stå alene - samtidig med at de hører hjemme under jeres hovedemne. Supporting pages kaldes også cluster content.

Supporting pages bruges til at dække emner, der er mere specifikke end det, som jeres pillar page dækker. Emnerne for jeres supporting pages bør derfor være sekundære søgeord.

Når I skal finde frem til emnerne for jeres supporting pages, handler det om at finde ud af, hvilke spørgsmål en bruger måtte stille i relation til jeres emne. Eller blot emner, der relaterer sig til emnet, som man kommer omkring i sin pillar page.

Lad os sige, at vi har en topic cluster om “content marketing”. Hertil kunne vi have supporting pages som “Sådan kortlægger du en købsrejse” eller “Guide: Hvordan lægger man en content marketing-strategi?”.

Der er hverken et minimum eller maksimum for, hvor mange supporting pages en topic cluster bør have. Det kommer helt an på, hvor meget relevant indhold I kan producere til jeres givne hovedemne. Noget kan dækkes af 5 supporting pages, hvor andre kan fylde op til 25.


Eksempel på en topic cluster for content marketing

Eksempler på supporting pages

Forbind med interne links

Jeres pillar page forbindes med jeres supporting pages via interne links.

På både jeres pillar page og supporting page bør I forbinde siderne med et internt link på det søgeord, de har til fælles. Når jeres sider er forbundet, påvirker det alle jeres supporting pages positivt, når én af siderne klarer sig godt.

For at styrke strukturen på jeres hjemmeside bør jeres pillar page også linke til jeres supporting pages. Men når det er sagt, kan antallet af jeres supporting pages være alt fra 1 til 30- eller mere end det. Derfor er det ikke realistisk, at jeres pillar page har links til alle jeres supporting pages. De er dog stadig vigtige, idet de bidrager til at dække flere søgehensigter. 

Udvælg i stedet de supporting pages, der har mest relevans for jeres hovedemne - og link til dem på jeres pillar page. Tænk særligt på, hvilket indhold der giver den bedste oplevelse at få henvisning til for den besøgende. Det har nemlig en positiv effekt på jeres rangering på Google, når I kan få folk til at klikke videre inde på jeres hjemmeside.


Link også gerne fra én supporting page til en anden, hvis det giver mening.

Planlæg jeres topic cluster

God struktur kræver planlægning.

Og da topic clusters bruges til at strukturere indholdet på jeres side, bør I starte med at lægge en plan for, hvilke emner jeres topic cluster skal dække, før I udarbejder selve indholdet.

Det betyder ikke, at jeres plan er helt på plads endnu. Men det er en god måde at danne sig et overblik over, om I dækker alle relevante underemner. 

Samtidigt er det smart, fordi det giver jer mulighed for at skrive en pillar page, hvor teksten naturligt lægger op til, at I linker til så mange af jeres supporting pages som muligt.

Opdater dem løbende

Når først I har udarbejdet jeres pillar page og en række supporting pages og udgivet disse, kan I løbende opdatere jeres topic cluster med flere supporting pages. Ligesom I kan vælge at bygge en ny topic cluster.

Der er ikke et tal på, hvor mange topic clusters man optimalt bør have. Det kommer helt an på hjemmesidens indhold. Men hvis alt indhold på jeres sider falder ind under samme pillar page, tyder det på, at I har valgt et emne, der er lidt for bredt.

Strategien går nemlig ikke ud på, at alt skal passe ind under samme paraply - men at det indhold, I har, organiseres således, at det samles i klynger baseret på emne.


Grafik der viser hvordan en topic cluster er organiseret på en hjemmeside

6 gode tips til at opbygge topic clusters

  1. Planlæg før I udarbejder

Start med at idégenerere underemner, før I begynder at udarbejde jeres supporting pages. Det hjælper med at skabe overblik over alle de mulige vinkler, I kan gribe emnet an fra - og sikrer, at I får dækket emnet udtømmende.

  1. Afdæk søgehensigter

For at finde ud af, hvad emnerne for jeres topic clusters skal være, kan I med fordel tage udgangspunkt i, hvad jeres målgruppe søger efter, når de laver søgninger, der relaterer sig til jeres produkt eller service. Til det kan I bruge værktøjer som StoryBase, Ahrefs, SEMrush- eller blot indtaste jeres emne i søgefeltet og se, hvad Google selv foreslår at fylde ud med.

I vores artikel om SEO-tekster kommer vi også omkring, hvordan I finder relaterede søgeord.

  1. Sæt kvalitet over kvantitet

Jovist er det en forudsætning for, at topic clusters fungerer, at I opnår en vis kvantitet af sider. Men sæt altid kvaliteten af den enkelte side først. Topic clusters strategien har kun effekt, når den er bygget op af godt indhold. 

  1. Organisér jeres eksisterende indhold i klynger

I har højst sandsynligt allerede noget brugbart indhold på jeres side - det skal naturligvis ikke gå til spilde. Brug derfor også planlægningsfasen til at finde ud af, hvor jeres eksisterende indhold passer ind i de emner, I har valgt for jeres clusters. 

Opdatér herefter siderne med rettelser og interne links, så de passer ind i jeres topic clusters.

  1. Optimer jeres pillar page og supporting pages til Google

Når I optimerer jeres sider efter Googles retningslinjer, bidrager det til kvaliteten af jeres indhold og hjælper den enkelte side til at opnå større synlighed. Få vores ultimative guide til SEO-tekster her.

  1. Opdatér løbende

Så længe emnet for jeres topic cluster er relevant for jeres virksomhed, kan topic clusteren altid udbygges. Måske har I det mest grundlæggende på plads. Men trends og tendenser ændrer sig konstant - og forbliver relevante at berette om. Udvid derfor jeres topic cluster med det, der rykker på sig inden for emnet.

... og så er det bare i gang.

Topic clusters er en nem og effektiv content marketing-strategi, der gør jer til eksperter på jeres niche. Og giver jeres brugere en komplet oplevelse, når de vil researche på et emne, der er relateret til jeres forretning.

Vil du lære mere om content marketing?

Gør som mere end 2.000 andre marketers og tilmeld dig vores nyhedsbrev. Hver uge gør vi vores bedste for bare at gøre dig en smule klogere på content marketing.

Fedt! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.
Hovsa. Der gik noget galt. Prøv lige at tjekke din e-mail en ekstra gang.
Få styr på jeres kernefortælling

Vil du lære, hvordan selv laver content markedsføring?

Heldigt for dig. Jævnligt prøver vi at tømme vores hjerner og transformere tanker til håndgribelige whitepapers, der hjælper dig med at gøre det hele selv. Download det seneste her. Eller se alle de andre, vi har skrevet herunder.

Et portræt af Kristian Scharling, der smiler til kameraet.

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.

Kristian Scharling
Founder
Navn
E-mail
Telefonnummer
Din besked
Send din besked

Din besked er nu sendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt 👋🏼

Ups! Der gik noget galt under indsendelse af formularen.